stjerner1

Lær os at kende

VELKOMMEN IND HOS BRÆNDT

stjerner-ned

“Learning by doing” er mit motto og beskriver min fremgangsmåde. Den skabende proces, det er at starte noget op fra bunden, er både sjovt, spændende og lærerigt.

Min kreative rejse med Brændt

Jeg hedder Pia og jeg åbnede Brændt i august 2017.
Jeg var netop kommet tilbage til Gentofte efter 3 år i Hamborg og var inspireret af det kreative miljø, jeg oplevede dernede med mine døtre.

Missionen med Brændt er at skabe et rum for kreativ fordybelse.
Jeg drømmer om, at Brændt bliver det foretrukne stamsted i lokalmiljøet. Et sted du har lyst til at vende tilbage til i hverdagen og ved højtider.

Min største glæde er, når jeg oplever, hvad værkstedet giver mine gæster.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle sammen har brug for rum, hvor kreativ fordybelse, nærvær og meningsfuldt samvær kan opleves.

Du vil møde en varm og menneskelig tilgang, hvor hjemlighed, genkendelse og imødekommenhed er bærende elementer. Her skal du kunne være dig selv, føle dig set, mødt og velkommen.

Lokalet på Gentoftegade 56 kalder jeg mit værksted. Her er en helt særlig sjæl og ro – noget mange gæster også bemærker.

Mød Nikoline vores teamleder

Hej! Jeg hedder Nikoline, er 23 år og har været en del af Brændt siden 2019. Jeg startede med at gøre rent, men er nu teamleder – og jeg elsker det.

Jeg er vild med alt kreativt, har læst billedkunst og design, og skal snart læse kunsthistorie. Derfor passer Brændt perfekt til mig.

Det bedste ved arbejdet er den gode stemning, søde kollegaer og glade kunder. Jeg elsker især at hjælpe med idéer og designs – og så er børnefødselsdage noget af det sjoveste.

Kreativiteten smitter!

Vi glæder os til at byde jer velkommen i værkstedet!

Har du spørgsmål?

Fandt du ikke hvad du ledte efter?

Tøv ikke med at spørge os, hvis der er noget du er i tvivl om.